Webperf
Intro: Hvorfor du skal læse denne bog
Bogen er den introduktion til webanalyse, som alle der arbejder med web har brug for. Uanset om din jobrolle er kommunikatør, strateg, udvikler, arkitekt eller egentlig næsten hvad som helst. Min ambition er at gøre webanalyse mindre mystisk og på et niveau de fleste kan forstå. Uden svære ord eller unødigt komplicerede ræsonnementer.
Uanset dit niveau af teknisk eller kommunikativ kompetence er der noget for dig. For webudvikleren er der meget, som du kan have nytte af, når du forsøger at forstå kravstillernes forhåbninger omkring indhold, og for bestilleren er der et indblik i, hvordan man kan stille konkrete krav.
For alle der bekymrer sig om indhold, og hvordan man når ud, er der masser af tips, som toppes af en metode til at komme i gang med webanalyse (og samtidig føle, at man forstår hvorfor man gør på en bestemt måde). Desuden er der masser af tips om aktiviteter, du kan tage fat på for at forbedre dit websted, blandt andet om hvordan du gør webstedet hurtigere. En række forslag til aktiviteter er det, der afslutter denne bog, blandt meget andet hvordan man gør sit websted lidt hurtigere.
Bogen er dog ikke en guide til ét enkelt værktøj. Gode bøger om det emne har andre allerede skrevet. Jeg hæver samtidig en advarende finger for, at disse bøger hurtigt bliver forældede. Vælg en der er så frisk som muligt.
Det er heller ikke sådan, at du får sort bælte i søgemaskineoptimering efter at have læst denne bog. Du vil bemærke, at grænsen mellem webanalyse og søgemaskineoptimering (SEO) er noget diffus, men at udforske SEO er ikke bogens fokus.
Om mig
Siden 1998 har jeg arbejdet i alle tænkelige jobroller med web som præfiks. Webdesigner, webapplikationsudvikler, webkommunikatør, webudvikler, webanalytiker, webstrateg, webevangelist og nogle flere.
I løbet af disse år har jeg arbejdet som konsulent, underviser og som kravstiller, både i den private og den offentlige sektor.
Hvad jeg har lavet inden for webanalyse?
Jeg har siden slutningen af halvfemserne arbejdet med websteder, der har solgt annoncer eller brugt webstatistik til kontinuerlig forbedring. I begyndelsen af min karriere kunne, hvad der i dag ville anses for underligt, mobiltelefonproducenten Sony Ericssons reklamebureau henvende sig og købe annonceplads. For pengene skulle man som modtager bagefter kunne vise, hvor mange relevante øjne der havde set annoncen, hvor mange der klikkede og så videre. Følelsen var, at man gødskede med annoncepengene dengang. Der blev ikke på forhånd stillet relevante krav, det var snarere et guldrush – vi der solgte spaderne (dvs. plads på websteder) havde alt at vinde på dem, der søgte de enkelte guldklumper der fandtes. Nu tænker du måske, hvad fik Sony Ericsson for pengene? Foreningen der havde webstedet fik cirka 17.000 kr per klik for at vise et skateboardspil, som en bestemt mobilmodel havde med sig – ganske vist på et websted for skateboardkørere. Dér tjente garanteret deres reklamebureau som mellemled også en del penge.
Desuden har jeg tidligere drevet en meget populær begivenhedsguide, festivalinfo.se, og det gennem kontinuerlige forbedringer. Dette mellem 2002 og 2009. Dér krævedes aktiv analyse af webstedsstatistik for at overbevise arrangørerne om, at det var meningsfuldt for dem at opdatere deres indhold på webstedet. Jeg nåede ikke at arbejde med indholdet, da webstedet voksede sig stort. Som en bieffekt af at samle et godt indhold fik webstedet mange besøgende. Derefter købte mine egne webredaktører, altså arrangørerne, annoncer på webstedet for at tiltrække endnu flere af de besøgende til deres egen del af webstedet. Jeg blev altså betalt for at styre trafik inden for webstedet. Bingo!?
Mellem 2002 og 2007 var jeg helt vild med søgemaskineoptimering, hvilket kræver en hel del efterforskning, graven i statistik og sammenligninger med ens ligemænd på webben.
Siden da har jeg lagt stadig mindre af min tid på indtægtsgivende faktorer og i stedet fokuseret mere på at måle websteders objektive kvalitet. Det kan være, hvor godt webstedet følger de opstillede mål om tilgængelighed for handicappede personer. I hvilken udstrækning organisationens webredaktører har bekymret sig om at angive vigtig metadata, hvilke ydeevneoptimeringer der kan laves og meget mere.
I skrivende stund arbejder jeg som produktejer for de søge- og webanalyseværktøjer, der findes inden for Västra Götalandsregionen (VGR). Primært bruger vi det åbne værktøj Matomo til at indsamle data om brugen af alle vores websteder, men vi har en række andre specialiserede værktøjer, som Kibana til søgeanalyse. Mit arbejde indebærer, at jeg kravstiller det, der har med opfølgning og analyse at gøre. Samtidig forsøger vi at etablere en god praksis for alle de websteder, VGR har. Ud over det laver jeg masser af navlebeskuelse af vores websteders kvalitet, er ansvarlig for vores ydeevnebudgetter og giver strategisk rådgivning om webbens muligheder i stort.
Jeg er med andre ord en praktiker. I hvert fald synes jeg selv det :)
Der er en vis sandsynlighed for, at du bliver overrasket over, hvor meget jeg tager op, som ikke er tydeligt koblet til at tjene kortsigtede penge via webben. Selvom jeg vil have eksempler med på, hvordan lønsomhed måles i klassisk forstand, vil du også få kød på benet omkring alt det, der kaldes hygiejnefaktorer – det der er vigtigt for alle websteder uanset deres formål.
Forord
Tiden, hvor større designspørgsmål blev afgjort ved hjælp af smag og behag, er nu bag os. Nuomstunder testes der flittigt, hvad der fungerer bedst på et websted. Ofte baseres designbeslutninger på tests, andre allerede har udført, eller ved hjælp af besøgsstatistik fra lignende websteder. I stedet for at sidde i unødige møder om, hvilken farve købsknappen skal have, kan man teste forskellige alternativer på rigtige brugere. Gennem deres klik giver de signaler om, hvad der fungerer godt, hvad der kan blive bedre, hvad de finder interessant, og hvilke veje de tager for at få deres opgave løst på webstedet.
Dette bidrag til emnet om webanalyse handler om, hvordan du kan komme i gang med et struktureret arbejde med at måle, hvad webstedet bidrager med af værdi for en organisation, og på hvilken måde det giver et godt indtryk hos sine brugere. Desværre sker det ofte, at materiale publiceres, uden at nogen ved, hvad det skal bruges til, eller hvem der er i den tiltænkte målgruppe. Det lader heller ikke til, at alle følger op på effekterne af deres websted. I hvert fald ikke mere end løseligt at konstatere, at statistikken viser, at man har besøgende. Jeg tror, at det i mange tilfælde skyldes, at man ikke forstår, hvilke dele af statistikken man har bedst nytte af. Måske er også formålet, eller målet med webstedet, noget diffust, eller om der overhovedet er nogen mål. Eller ganske enkelt at man ikke har tid til at reflektere over webstedets præstation. Hvis du slet ikke genkender dig i denne beskrivelse, kan jeg bare gratulere. Jeg antager nemlig, at mange lider af mere eller mindre stor tvivl om, hvad fanden deres websted bidrager med. Der er materiale i bogen også for dig, der føler, at du har styr på din besøgsstatistik. Ikke mindst alle de faktorer, der ikke handler om, hvordan de besøgende bruger websteder, eller alle de værktøjer og metoder, der ikke handler om statistikken.
Bogen er et hjælpemiddel for dig, der vil begynde at arbejde målbart på en struktureret måde og komme i gang med konkrete virksomhedsmål for webstedet. Du vil få forslag og eksempler på, hvordan man prioriterer sine anstrengelser. Desuden om hvordan du evaluerer dine ændringer for at vide, om du er på vej i den rigtige retning.
Det der med at fokusere på brugeren har altid interesseret mig. Jeg er ikke sikker på hvorfor, men det kan skyldes, hvor udleveret jeg var til selv at finde ud af ting, da jeg fik min første computer i 1980'erne. Dengang kunne jeg ikke selv engelsk. Min mere sprogbegavede storesøster havde andet for, mor var uinteresseret i computere, og min far (som faktisk syntes det var vigtigt, at jeg fik lært lidt "IT") var dengang virkelig ikke nogen helt i engelsk.
Dels det, men så er jeg opdraget på en lidt let autistisk måde med masser af konventioner om tingenes tilstand. Nåde den, der ikke skruer radioen tilbage til 102,8 Mhz (P4 Örebro), hvis man nu troede, der var andet værd at lytte til. Kvarter i fem tier alle stille, for så begynder radionyheder, og meget mere. Måske mest underligt, har jeg fået at lære, er konventionen om, at en stående mælkekarton indeholder mælk, og at en der er lagt på ryggen er tom. Visuelt kommunikeres mælkekartonens status. Ingen behøver at tænke over det længere end at kigge på den. Den der tømmer kartonen er ansvarlig for at lægge den på ryggen. For hvem kan holde ud at blive skuffet over at løfte en mælkekarton, der viser sig at være tom? :P
Alt i livet er ikke lige så standardiseret som mælkens status var under min opvækst. Ude i verden findes personer med helt andre konventioner. Gæt hvor mange gange jeg har lagt en tom mælkekarton på ryggen til mine omgivelsers forbløffede fnisen.
Denne bog går ud på at lære sig mere om sin omverden, særligt den del af omverdenen, som man håber vil sætte pris på ens websted. Det er den vinkel, jeg tager afsæt fra, når det gælder webanalyse.
Der er mange konkurrerende fortolkninger af, hvad webanalyse er. Ved et foredrag på en webanalysekonference beskrev jeg den totale forvirring omkring, hvad webanalyse er, på denne måde:
Web analytics is like teenage sex
- Everyone talks about it.
- Nobody really knows how to do it.
- Everyone thinks everyone else is doing it, so everyone claims they are doing it.
At webanalyse er lidt som teenageres forhold til sex, er der nok mere i, end mange af os vil indrømme. Særligt når webanalyse kommer på tale under en jobsamtale, udviklingssamtalen med chefen, og så videre.
"Kan du webanalyse?" "Ja, fandeme!"
Denne bog vil måske tage nye vinkler op på, hvad webanalyse handler om. Jeg har nemlig tilfældigvis arbejdet mange år som udvikler. Se denne bog som, hvordan en person specialiseret i brugervenlighed ser på webanalyse. Mix det med, hvad en webudvikler ved er muligt at konstruere.